Forretningsbetingelserne

Forretningsbetingelserne er gældende fra den 1. januar 2015 og gælder for ethvert mellemværende mellem kunden, der har tegnet et abonnement, og Milthers & Nielsen Ringsted A/S, CVR-nr. 30550439, herefter Milthers & Nielsen.

Milthers & Nielsen kan ændre disse forretningsbetingelser med et varsel på 30 dage.

_

Hvem er Milthers & Nielsen Ringsted

Milthers & Nielsen Ringsted er en del af Milthers & Nielsen, der er et advokatkontor med mange højt specialiserede medarbejdere. Vores målsætning er at levere juridisk rådgivning til alle typer af virksomheder både de helt store og de små, og på en sådan måde, at uanset hvilken kunde vi rådgiver, så det bliver det gjort på kundens præmisser. Det betyder, at vi taler et sprog du kan forstå, og med omtanke for at finde den løsning, der præcis er den rigtige for den enkelte kunde.

_

Abonnementet

For at få mulighed for at benytte Advokat-support skal kunden tegne et abonnement via Advokat-supports hjemmeside, der har adressen www. advokarsupport.dk. Abonnementet vil have gyldighed fra den dag det er tegnet, og giver derfor straks mulighed for at kunne benytte Advokat-support.

Som abonnent på Advokat-support har kunden mulighed for at få juridisk rådgivning om specifikke spørgsmål gennem telefonen på nr. 53 67 51 00 eller via e-mail ved at skrive til adressen mail@advokatsupport.dk. Hvis der skal tages direkte kontakt til kunder, myndigheder, organisationer el.lign. vil dette ikke være indeholdt i abonnementet, og der skal derfor indgås en særlig aftale om den opgave. Det samme gælder, hvis spørgsmålet ikke kan løses umiddelbart men vil kræve fremsendelse af dokumenter, der skal gennemlæses eller evt. afholdelse af møde.

_

Kommunikation

Milthers & Nielsen vil kommunikere med kunden pr. telefon eller e-mail.

_

Betaling

Ved tegning af abonnement på hjemmesiden betaler du for en måneds abonnement uanset, hvornår på måneden abonnementet tegnes, og der er ikke mulighed for refundering. Betaling sker via kundes betalingskort, Netbank eller PBS, og herefter betales for en måned ad gangen.

Prislisten findes på hjemmesiden, og Kunden gøres opmærksom på, at abonnementsprisen uden varsel kan ændres pr. 1. april med udgangspunkt i stigningen i nettoprisindekset året før.

_

Ydelsen

Når Kunden har tegnet et abonnement får Kunden ret til at få rådgivning inden foret bredt felt af de juridiske områder man som erhvervsdrivende kan støde på. Rådgivningen gives for følgende områder:

  • Entrepriseretlige spørgsmål om fx fejl om mangler, garantistillelse, dagbøder, ret til at standse arbejdet, sikring af bevis gennem syn og skøn, forsinkelse, vejrligsdage mv.
  • Stiftelse af selskaber, fx kapitalkrav, krav til offentliggørelse, frister
  • Indgåelse af kontrakter, fx hvilke bestemmelse er vigtige, særlige klausuler som fx Dansk Byggeris Standardforbehold
  • Personaleforhold, fx retsstillingen ved advarsler, opsigelse og bortvisning, ferie og feriepenge, barsel, kunde – og konkurrenceklausuler, sygdom mv.
  • Kommunale sager fx spørgsmål om lovligheden af lokalplaner, dispensationer, påbud som følge af lokalplaner, påbud vedr. miljøforhold, forureningssager mv.
  • Lejeret fx krav til opsigelse, fejl og mangler ved lejemålet, vedligeholdelsespligt, hvad kan aftales i lejekontrakten og hvad kan ikke
  • Voldgiftssager og retssager fx procedurer, frister, formkrav mv.
  • Beskyttelse af varemærker og opfindelser fx patenter, brugsmodelbeskyttelse
  • Spørgsmål om konkurs og reetablering

Der vil ikke kunne gives rådgivning inden for andre områder end de ovennævnte , og derfor er fx nedennævnte områder ikke omfattet af Advokat-support. Det understreges af opregningen ikke er udtømmende.

  • Skatteretlige spørgsmål
  • Spørgsmål om konkurrence- og udbudsret
  • Familieretlige og arveretlige spørgsmål. Vedr. disse områder henvises til Milthers & Nielsen Ringsteds ekspert på området Louise Milthers, tlf. 5858 1691.
  • Spørgsmål om erstatning for personskade. Vedr. dette område henvises til Milthers & Nielsen Ringsteds ekspert på området Louise Milthers, tlf. 5858 1691.
  • Spørgsmål om sociale ydelser fx dagpenge, skånejobs mv.
  • Overenskomstmæssige spørgsmål
  • Spørgsmål om IT-rettigheder

Kunden vil modtage svar på en henvendelse inden for 24 timer efter Milthers & Nielsen har modtaget den. Evt. uddybende eller supplerende spørgsmål betragtes som et svar.

_

Fortrolighed

Som advokater har Milthers & Nielsen tavshedspligt omkring de oplysninger som vi modtager i forbindelse med rådgivningen. Alle henvendelser vil blive behandlet i henhold til disse regler.

_

Ansvar

Milthers & Nielsens rådgivning er alene baseret på de oplysninger som Milthers & Nielsen har modtaget fra Kunden. Milthers & Nielsen er alene ansvarligt for forkert rådgivning baseret på disse oplysninger.

Milthers & Nielsen er aldrig ansvarlig for driftstab og andet indirekte tab.

_

Opsigelse

Abonnementet kan af begge parter opsiges med 1 måneds varsel til den 1. en måned. Alle opsigelser skal ske skriftligt.

_

Tvister og værneting

Alle tvister mellem Kunden og Milthers & Nielsen skal afgøres efter dansk ret og Retten i Roskilde er værneting for alle tvister.

 

Ringsted den 20. december 2017.